Portræt af professor, Dag Svanæs: "Vi er teknologiske af natur "

I hjemlandet Norge er professor på Institut for Digital Design, Dag Svanæs, bl.a. kendt for at gå med hale. Torsdag d. 25. marts holder han tiltrædelsesforelæsning om sammensmeltningen mellem menneske og teknologi.

Skrevet 17. marts 2021 09:58 af Jari Kickbusch

Når man googler IT-Universitetets professor, Dag Svanæs, dukker der flere billeder op, hvor han bærer hale. Det ligner en rigtig hale, som dem vi ser på pattedyr, men det er det selvfølgelig ikke. Dag Svanæs lavede den til en studenterteatergruppe på Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU), og den blev brugt som troldehale i en opsætning af Ibsens klassiker Peer Gynt. Halen er mekanisk og følger kroppens bevægelser ved hjælp af nogle sensorer af samme slags som dem, der bruges til at stabilisere droner i luften. På den måde får man fornemmelsen af at have en hale, forklarer han:

"Min hale fik mig til at reflektere. Det mest interessante for mig var, at når jeg tog den af efter have brugt den i en halv time, så fik jeg en oplevelse af at være haleløs. Der var en kropslig oplevelse af at have haft hale. Det fik mig jo til at reflektere over, at vores hjerner faktisk er i stand til at tage andre kropsdele til sig. Det gav mig et nyt perspektiv."

Dag Svanæs' hale illustrerer hans indgang til sit fagområde, nemlig UX design (user experience) og Human-Computer Interaction, som ifølge professoren også kunne kaldes  Human-Computer Integration, fordi vi mennesker har tendens til at gå i et med teknologien:

"Vi er teknologiske af natur. Det ligger i vores natur som mennesker at bygge teknologi. Teknologien er altså ikke noget unaturligt, som ligger uden for os. Det har altid været en grundlæggende egenskab hos os mennesker at lave værktøj, at vi skaber vores omgivelser, vores eget habitat. Den naturlige tilstand for mennesket er ikke, som når vi ser de norske helte, der går alene på ski over Grønland. Vores naturlige tilstand er at være sammen med andre mennesker i menneskeskabte omgivelser. Derfor giver det heller ikke mening at drømme sig tilbage til en før-teknologisk tilstand. Vi må forholde os til den teknologi, som vi har," fortæller Dag Svanæs.

Filosofisk tilgang 

I begyndelsen af sin karriere havde Dag Svanæs en mere klassisk datalogisk tilgang til teknologien. I 1980'erne tog han en master i Computer Science, og som ansat i det norske undervisningsministerium har han blandt været med til at introducere it i de norske skoler. Han følte sig dog begrænset af den rene teknologiske tilgang til it, og et studie i socialantropologi ved på universitetet i Trondheim og i Oslo, var med til at afstikke en ny og mere humanistisk retning for den i dag 62-årige professor. Det var imidlertid først under et ophold på Stanford University i slutningen af 1990'erne, at han fandt sin helt egen indgang til teknologien. Under sit ophold arbejdede han med en filosofisk ph.d. på baggrund af den tyske filosof tyske Heidegger (1889-1976) og den franske Merleau-Ponty (1908-1961), som han brugte til at forstå sammenhængen mellem teknologi og menneske. 

"Filosofien ligger i bunden af min tilgang til det praktiske. Det ligger der som en basis for min måde at tænke på. Noget af det, som jeg har med fra fænomenologien og specielt fra den franske filosof Merleau-Ponty, er det her fokus på menneskekroppen, og hvordan både tænkning, kommunikation og brug af teknologi er vældig kropsligt. Så det kropslige aspekt i brugen af teknologi har været noget, som jeg har fokuseret meget på. I sundhedsvæsenet så betyder det, at vi skal forstå den fysiske påvirkning, hvis læger eller sygeplejersker bruger mobiltelefoner i konsultationerne. Så opstår der et rum til noget andet, og det påvirker den fysiske og sociale setting," siger han.

Praktisk tilgang

Ifølge Dag Svanæs står hans forskning på to ben; et filosofisk og et praktisk. Efter opholdet på Stanford vendte han nemlig tilbage til NTNU i Norge, hvor der ikke var mange forskningsmidler at hente ved udelukkende at fokusere på for længst afdøde filosoffer. Derfor valgte han at bruge filosofien i en lang række mere anvendelsesorienterede projekter, først som lektor og siden 2010 som professor på universitetet i Trondheim (NTNU). 

Dag Svanæs' forskning er kendetegnet ved at være tværfaglig, og han har lavet en del projekter i samarbejde med sundhedssektoren. I øjeblikket forsker han på udviklingen af computerspil til rehabilitering af ældre i samarbejde med fysioterapeuter og professorer i fysiologi. Han leder også et forskningsprojekt, som skal undersøge, hvordan man i udviklingen af den norske pedant til den danske sundhedsplatform bruger "participatory design", dvs. involverer brugerne i udviklingen af systemet. Han håber, at hans forskning kan medvirke til, at sundhedsplatformen i Norge ikke får samme hårde medfart, som det har været tilfældet i Danmark, og her kommer den mere filosofiske og holistiske tilgang ham til gode:

"Det er vigtig at forstå, at al teknologi har en bagside ... altså ikke-tilsigtede virkninger. Og nogle af disse ikke-tilsigtede virkninger, kan vi ikke regne ud på forhånd. Det er det, som den tidligere amerikanske forsvarsminister, Donald Rumsfeld, kaldte for "The unknown unknowns". Der er ting, som vi ved, at vi ikke ved, (”the known unknowns”) og dem kan vi ofte håndtere relativt godt. De ting, som kan forårsage en katastrofe, er ofte dem, som vi ikke ved, at vi ikke ved. Vi har ingen løsning, for vi har ikke engang stillet spørgsmålet. I forhold til teknologien, så kan vi jo tage Facebook som eksempel. Ingen anede jo, hvilken afhængighed og hvilke problemer, som det kunne føre til. Det var jo bare nogle unge mennesker, som lavede en cool service."

Professoratet

Dag Svanæs er en gammel kending på Institut for Digital Design på IT-Universitetet, hvor han i en årrække har været ansat som lektor sideløbende med sit professorvirke på universitetet i Trondheim. Med professoratet, som han tiltrådte d. 31. marts 2020, håber han på fortsat at få mulighed for at kombinere sin praktiske, filosofiske og kunstneriske tilgang til it-forskning. En af hans største ambitioner er imidlertid at få sine studerende til at tage nye perspektiver på udvikling af it-redskaber og - systemer med ud i virksomhederne og i samfundet, hvilket der er brug for. Ifølge Dag Svanæs kan teknologierne nemlig påvirke menneskeheden mulighed for overlevelse i både positiv og negativ retning: 

"Det er vigtigt at forstå, at det er teknologien, som gør, at vi kan være snart otte milliarder på jorden. Uden teknologien ville der ikke havde været så mange mennesker. Det ville ikke kunne lade sig gøre, hvis vi alle sammen rendte rundt med bue og pil. Samtidig er det også med teknologien, at vi ødelægger vores omgivelser, fx klimaet. Det er teknologien, som gør, at vi har fået en pandemi forstået på den måde, at hvis vi ikke havde haft så meget international transport med fly osv., så havde vi jo ikke haft en pandemi. I tidligere tider kunne det jo tage årtier for sygdomme at vandre. Nu kan det ske på en weekend. Og samtidig bruger vi også teknologi til at bekæmpe den. Så det er vigtigt at forstå, at al teknologi er kompleks og har en bagside," slutter han.